Du er her: 

Fødsel

Hvis forældrene er gift, og der har været en jordemoder til stede ved fødslen, skal forældrene ikke længere anmelde fødslen til kordegnekontoret. Det påhviler jordemoderen. Har der ikke været en jordemoder til stede, skal forældrene selv anmelde fødslen til kordegnekontoret senest efter 14 dage.

Hvis forældrene er gift er der automatisk fælles forældremyndighed. Hvis forældrene ikke er gift, og der ønskes fælles forældremyndighed, skal der senest 14 dage efter fødslen udfyldes en omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk. Er dette ikke sket inden for 14 dage, indledes en faderskabssag ved Statsforvaltningen.

I alle tilfælde skal et barn have navn senest 6 måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller ved navngivning. 

Dåb

Ved barnedåb henvender man sig, før barnet er fyldt 6 måneder, til kordegnen for at aftale dato for dåb, gerne telefonisk henvendelse, det er den nemmeste måde med det samme at få afklaret mulige datoer. Der er mulighed for dåb de fleste søndage, enkelte lørdage og desuden i forbindelse med vielse.

Senest 3 uger inden dåben skal kordegnen oplyses om navn på barnet, samt navn og adresse på mindst 2 og højest 5 faddere (En gudmor/-far, hvis forældrene ikke selv bærer barnet til dåben, kan eventuelt være en 6. fadder). Ca. 1 uge inden dåben mødes man med præsten til gennemgang af dåben. 

Du kan godt få dit barn døbt, selv om du ikke selv er medlem af folkekirken. Læs eventuelt mere på folkekirken.dk

Sådan foregår dåben

Dåben er en del af søndagens gudstjeneste, eller en separat dåbsgudstjeneste enkelte lørdage i løbet af året. I bærer barnet ind ved gudstjenestens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden.
Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne må også meget gerne komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.
Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud.
Derefter kommer den del, hvor den, der bærer barnet, skal sige noget.


  • Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.

  • N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!

  • Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!

  • Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!

  • Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!

  • Vil du døbes på denne tro? - Ja!

Præsten øser vand på barnets hoved tre gange – for Gud Fader, Jesus og Helligånden – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro. Herefter fortsætter søndagens gudstjeneste med prædiken og altergang.

Traditioner

I Rønnevang giver vi ”Sigurd fortæller Bibelhistorier” som gave, når et barn bliver døbt. Vi opfordrer også barnet til at blive medlem af Snapperklubben, så han/hun hvert år får en hilsen på sin dåbsdag, og forældre og faddere kan få gode ideer til, hvordan I kan fejre dåbsdagen i familien.

Navngivning

Ved navngivning henvender man sig, senest 6 måneder efter barnets fødsel, til kordegnekontoret. Er forældrene ikke gift, skal omsorgs- og ansvarserklæring foreligge i underskrevet stand eller faderskabssagen skal være færdigbehandlet i Statsforvaltningen.