Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Stress - SamtaleRum med filosof Anders Fogh Jensen

MAR
05

Stress - SamtaleRum med filosof Anders Fogh Jensen


Dato Torsdag d. 5. marts 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Ishøj Bygade 82, 2635 Ishøj
Medvirkende
Anders Fogh Jensen
Stress - SamtaleRum med filosof Anders Fogh Jensen

Stress siges i dag at være en folkesygdom. De fleste af os har selv været eller kender en, der har været stresset. På denne aften vil vi undersøge, hvad der i grunden stresser os? Er det søgen efter det gode liv? Er det eksterne kræfter, som presser os i en præstationskultur? Er det for høje krav på arbejdspladsen? Er det, at vi vil det hele, have børn, karriere, selvrealisere os selv, at vi ikke vil nøjes? Eller er det en blanding af det hele? Kan vi selv gøre noget for at gøre op med det stressede liv?

Samtalen indledes med et oplæg af filosoffen Anders Fogh, som blandt andet har udgivet bogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Foredraget er en provokerende og øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver, vi spilder hinandens tid med, og de forholdsvis simple ændringer vi kan indføre for at blive fri af administrative overflødigheder.

Det kræver bl.a. at vi gør op med arven fra industrisamfundet om at arbejde skal belønnes pr. tid og at vi tænker over, hvad der er vigtigt. Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?

Foredraget er arrangeret i fællesskab af kirkerne i Høje Taastrup Provsti. Bemærk derfor at det ikke foregår i Rønnevang men i Ishøj Forsamlingshus, Ishøj Bygade 82.