Du er her: 

Fra ateist til troende

Foredrag med Dina Al-Erhayem, tirsdag den 27. november 2018 kl. 19.00 i Rønnevang Kirke

Tv-vært og skuespiller Dina Al-Erhayem debuterede på tv i 2006 som vært på "Dinas Dates" på DR1. Mens hun var vært på DR oplevede Dina et vendepunkt i sit liv:

"Jeg var ateist, men trådte ind i en kirke, foldede mine hænder og bad Jesus Kristus om at give et tegn, hvis han altså eksisterede. - At der kom et tydeligt svar tilbage og fortsat gør, er mit livs største overraskelse", siger Dina Al-Erhayem.

I foredraget fortæller hun om mødet, der satte gang i en helt ny proces i hendes liv.

“Der er to spørgsmål, man ikke stiller hinanden i Danmark: Hvad stemmer du, og tror du på Gud?  Så er det meget mere almindeligt at spørge til hinandens parforhold og sexliv. Selv ville jeg have ønsket at nogen havde introduceret mig for den kristne tro som mere end blot historier,” siger Dina, der i dag undrer sig over, at der skulle gå 30 år før hun blev klar over, hvad kristendommen rummer.

Dina kommer med sit bud på, hvad der skal til for at troen bliver levende og nærværende for flere danskere. 

 

 

Del dette: