Persondatapolitik

Rønnevang Kirke indsamler oplysninger om personer, når de selv giver oplysninger til Rønnevang Kirke i forbindelse med kirkelige handlinger, tilmeldinger, ansøgninger og ansættelser.
I forbindelse med besøg på hjemmeside, se venligst denne side om cookies.


Rønnevang Kirke behandler alle persondata i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen: Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018. I de tilfælde hvor embedet agerer som myndighed (i forhold til civilregistrering, navngivning/ændring, vielse, begravelse m.v.) finder desuden bl.a. offentlighedsloven, aktindsigtsloven, forvaltningsloven, navneloven og begravelsesloven anvendelse.


Indsamling og brug af personoplysninger

Personoplysninger er alle slags data og informationer, der kan bruges til at identificerer personer, herunder men ikke begrænset til for-, mellem- og efternavn, alder, køn, stilling, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om det vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads. 
Når du i forbindelse med anmodning om kirkelige handlinger eller ved tilmelding til kirkens arrangementer og andre tilbud eller ved ansøgninger til kirken afgiver oplysninger om dig selv, har du givet dine personoplysninger til Rønnevang Kirke. Det kan ske ved personlig eller telefonisk kontakt til kirken, ved breve eller e-mail, du sender til kirken, eller gennem formularer, du udfylder på kirkens hjemmeside.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Navn, cpr. nr., telefonnummer, e-mail, adresse. Denne indsamling sker i forbindelse med anmodning om kirkelig handlinger, konfirmandtilmelding, tilmelding til babysalmesang, minikonfirmand, udflugter, foredrag og andre arrangementer.

Desuden behandles og opbevares oplysninger i Personregistret (tidligere Den elektroniske Kirkebog) jvnf. lovgivning om dette. For ikke-medlemmer udelukkende i forbindelse med civilregistrering, for medlemmer desuden som medlemskartotek.

Oplysningerne bruges ikke til andre formål, med mindre der er givet samtykke til dette. De registrerede personlige oplysninger videregives ikke til tredjepart.


Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt/krævet i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Adgang til indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig og hvilke personoplysninger, vi behandler om dig, samt søge registerindsigt i egen registrering i Personregistret. Hvis du ønsker at modtage en kopi af disse oplysninger, bedes du kontakte os.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Hvis du har givet samtykke i forbindelse med behandlingen af dine oplysninger, kan du til hver en tid tilbagekalde dit samtykke.
Såfremt du ønsker alle data slettet, bedes du kontakte os. Data der kræves opbevaret ift. lovgivning, kan dog ikke slettes på anmodning.

Dataansvarlig
Rønnevang Kirkes menighedsråd er ansvarlig for behandlingen af de persondata, der gives til Rønnevang Kirke.
Rønnevang Sogns Menighedsråd
Taastrup Hovedgade 150
2630 Taastrup

 

Databeskyttelsesrådgiver 

Chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen, Kirkeministeriet

Tlf.: 3392 3390 

e-mail: databeskyttelsesraadgiver@km.dk 

 

Klagemulighed

Du har altid mulighed for at kontakte kirken, databeskyttelsesrådgiveren og/eller Datatilsynet på www.datatilsynet.dk, hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger.