
17/06/2025 0 Kommentarer
Søndag i børnehøjde
Søndag i børnehøjde
# Fast Forside

Søndag i børnehøjde
Børnekirke i Rønnevang, et sted hvor børn kan vokse i tro og fællesskab
Børnekirken starter op den 24. august 2025
I Rønnevang Kirke elsker vi søndage og især dem, hvor der er liv og glade børn i huset! Hver søndag (undtagen i skoleferierne) samles vi til Børnekirke under gudstjenesten, hvor børn i alderen ca. 3-9 år får deres helt eget rum og program.
Efter den 3. salme går vi i samlet flok ind i børnerummet, hvor vi leger, lytter, skaber og lærer sammen. Det er en blanding af bibelhistorier, kreative aktiviteter, lege og sang – og nogle gange også lidt overraskelser! Målet er, at børnene oplever, at de er elsket af Gud og skabt unikke, præcis som de er.
Vi ønsker, at Børnekirken skal være et sted, hvor børnene føler sig hjemme, bliver set, og får lyst til at komme igen. Har du et barn, barnebarn eller nabo, der kunne have glæde af det? Så tag dem med! Vi glæder os til at tage imod dem med åbne arme.
“Lad de små børn komme til mig…” Jesus.
Kommentarer