Sogneindsamling

Folkekirkens Nødhjælp har hvert år en husstandsindsamling, hvor man støtter udvikling i lande, der er ramt af sult.

Søndag d. 12. marts 2017 er der gudstjeneste kl. 10 og indsamling kl. 11 - 13, hvor vi med en indsamlingsbøsse i hånden går rundt i sognet og ringer på døren. Sognet er på forhånd delt ind i ruter og indsamlingsbøsserne står klar, så det er bare at dukke op og være med. Vi kan finde ruter både med og uden trapper, barnevogns- og børnevenlige ruter eller hvad der nu er behov for.

Der vil være kaffe og kage når vi kommer retur fra ruterne og tæller dagens resultat op.